Et indbrud i hjemmet er heldigvis noget, som de færreste oplever. De seneste år har antallet af indbrud været stødt faldende, men i 2022 blev der stadig anmeldt 14.899 indbrud i danske boliger. Går du rundt med frygten for et indbrud i hjemmet, så kommer vi her med en række gode råd til, hvordan du kan komme tyven i forkøbet og indbrudssikre dit hjem.
Nederst i dette indlæg finder du hjælp til at få en ekspert i indbrudssikring til at forbedre sikkerheden i dit hjem, men vi starter med de ting, som du selv kan gøre for at undgå indbrud.
Det kan du gøre selv for at undgå indbrud
Der er en lang række af ting, som du selv kan gøre for at forhindre indbrudstyven og få mere tryghed.
- Ingen værdigenstande synlige fra vinduet
Tyvenes fremgangsmåder består ofte af, at de først udvælger huse med mange værdigenstande, der nemt kan sælges videre. Du gør derfor dig selv en stor tjeneste ved ikke at have for mange værdigenstande og designermøbler, som er synlige gennem vinduerne. Brug gerne gardiner og persienner til at dække vinduerne i rum med designermøbler og elektronik.
- Tænk over, hvad du poster
I dag er indbrudstyvene blevet smarte nok til at bruge sociale medier til at udse sig oplagte mål. Vær derfor betænkelig med at slå det op på sociale medier. Dette gælder både, når du eksempelvis skal rejse i en periode og derfor er væk fra hjemmet, eller hvis du poster billeder af dine rum med dyre genstande.
- Lad lyset brænde
I denne tid tænker mange over, hvordan de sparer på strømmen – men det gamle trick med at lade en eller flere lamper brænde, når du ikke er hjemme, kan stadig hjælpe med at forebygge tyveri. Invester i et par lamper med LED-pærer, så du kan lade en lampe være tændt uden at bruge for meget strøm på det.
- Udendørsbelysning og trimmet hæk
Opsæt belysning i din have. Belysning med sensorer virker rigtig godt, da tyven lettere bliver set af naboerne og bliver forstyrret under indbruddet. Selve lyset kan være nok til, at tyven vender om på halen. Her er det vigtigt at klippe hækken og beskære store træer, så der kommer færre mørke kroge i haven. Dermed bliver det sværere for tyven at gemme sig og nemmere for naboen at se tyven over hækken.
- Godt naboskab
Det sidste råd kan du ikke gøre helt selv, men du kan gøre meget. Godt naboskab er et af de bedste værn mod indbrudstyvene. Vær opmærksom på mistænkelig opførsel i dit nabolag. Tag en snak med dine naboer om indbrud og udveksl jeres telefonnumre, så i hurtigt kan advare hinanden om mistænkelig adfærd i nabolaget. Informer dine naboer, når du er bortrejst i en periode, så de kan holde øje med boligen og informere politiet ved mistænkelig adfærd.
Få hjælp til indbrudssikring af dit hjem
Meget kan du gøre selv, men for at få tryghed i maven er det en rigtig god ide at få en autoriseret låsesmed med ekspertise i indbrudssikring til at besigtige dit hjem. Eksperten kan råde dig i, hvordan du tyverisikrer døre og vinduer i hjemmet. Låsesmeden kan også informere dig om muligheden for at installere et elektrisk låsesystem, hvor nøglebundet udskiftes med sikrere nøglebrikker, koder eller andet.
AB Låseservice har 25 års erfaring i låsebranchen og kan bistå dig, hvis du ønsker at forbedre sikkerheden i dit hjem eller på din arbejdsplads. Du kan få en uforpligtende snak om sikkerheden i dit hjem med AB Låseservice ved at kontakte dem på telefon +47 40 12 00 50.