Har du styr på hus- og indboforsikringen? Hvad så med ejerskifteforsikringen? Overordnet set dækker ejerskifteforsikringen de skader og mangler, som ikke er beskrevet i tilstandsrapporten. Såfremt de allerede er opdaget i forbindelse med, at den byggesagkyndige har undersøgt boligen, vil de ikke være dækket. Men det område, hvor skaden er opstået, skal stadig være undersøgt af den byggesagkyndige. Når tilstandsrapporten bliver udarbejdet, er det derfor vigtigt, at alle områder (som indgår i huseftersynsordningen), er tilgængelige for den byggesagkyndige. Ellers kan det give problemer senere hen, hvis der opstår skader, og du gerne vil have det dækket af ejerskifteforsikringen.
Ejerskifteforsikringen udbydes ikke af ret mange selskaber i Danmark. Grunden til det, skal findes i, at det er et meget komplekst produkt. Der er ofte uoverensstemmelse mellem det, om kunderne forventer, og hvad der faktisk er realistisk. Her skal man huske, at ejerskifteforsikringen ikke er en vedligeholdelsesforsikring, men kun til uforudsete skader.
Undgå misforståelser mellem dig og forsikringsselskabet
Som før nævnt, er ejerskifteforsikringen kompleks. For at undgå skuffelser over manglende dækninger, er det vigtigt, at du har fuldstændig styr på, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Dette bør du selvfølgelig tjekke, før du tegner den. Selvom du måske i store træk godt ved, hvad der er indbefattet i dækningen, så er det vigtigt at nærlæse, hvilke forhold der skal være til stede, før forsikringen erstatter.
Misforståelser og skuffede kunder er både noget, som du selv gerne vil undgå, og som selskabet i høj grad også vil undgå. Derfor kommer der større fokus på at skabe tydeligere og mere klar kommunikation til kunden. På den måde vil man i højere grad være indforstået med, hvad ejerskifteforsikringen dækker.
Nogle folk har en forventning om, at ejerskifteforsikringen skal dække samtlige skader, der opstår efter indflytning. Det er langt fra tilfældet. I og med at forsikringen dækker udforudsete skader, vil ‘almindelig’ slid ikke være dækket. En revne i muren kan i visse tilfælde blive dækket, men hvis den samme skade forekommer på samtlige huse af samme alder, så er der ikke tale om en uforudset skade. Nærmere en forventlige. Sådanne forhold er rigtig gode at sætte dig ind i, forud for at du tegner. Gør op med dig selv, hvor dine forventninger ligger, og afstem eventuelt med forsikringsselskabet for at opnå enighed.